GreenPro ApS
Certificering gavner bundlinjen
Deltagelse i et certificeringsforløb igangsat af Enterprise Europe Network blev startskuddet for den lille virksomhed GreenPro ApS til at blive ISO 9001 certificeret. Certificeringen betyder flere ordrer i ordrebogen for den sjællandske virksomhed.
Foto: GreenPro ApS.
Enterprise Europe Network hjælper små og mellemstore virksomheder med innovation og internationalisering, og gennem deltagelse i EU-projektet enviSMART kunne Enterprise Europe Network i foråret 2012 tilbyde 10 danske, små og mellemstore virksomheder at deltage i et individuelt virksomhedstilpasset forløb, som ville klæde dem på til at blive ISO certificeret.
ISO-certificering er nødvendig
Gennem virksomhedsnetværket Stålcentrum blev den danske udviklings- og produktionsvirksomhed GreenPro ApS gjort opmærksom på muligheden for at deltage i Enterprise Europe Networks ISO-forløb. Direktør i GreenPro Ole Sørensen fandt forløbet attraktivt og så her en oplagt mulighed for at komme i gang med at opkvalificere virksomheden, så de også i fremtiden vil fremstå som en attraktiv leverandør.
- Som en lille virksomhed var det af stor betydning for os at kunne deltage i forløbet. Vi var meget tilfredse, og ved at deltage blev vi oplært i at arbejde med kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet Sherlock, hvor vi fik en idé om, hvad det kræver at blive certificeret.
GreenPro ApS udvikler og producerer kliniske tastaturer i hygiejnisk design, som tåler vand, sæbe og sprit og derfor er nemt at gøre rent og holde bakteriefrit, modsat mange andre traditionelle tastaturer. Tastaturet kan anvendes i medicoindustrien, fødevareindustrien samt sundhedssektoren, og i løbet af 2013 bliver et trådløst tastatur også lanceret. En af GreenPros største kunder er danske Novo Nordisk, og de stiller store krav til deres leverandører, bl.a. at de er ISO 9001 certificeret. Derfor var det nødvendigt for GreenPro at blive ISO-certificeret, hvis de stadig ønskede at være leverandør til Novo Nordisk. Derfor valgte GreenPro at fortsætte processen mod en egentlig ISO 9001 certificering, efter at det indledende forløb var slut.
- Novo Nordisk er en af vores vigtigste og største kunder, så naturligvis valgte vi at investere tid og ressourcer i en certificering for at efterleve deres krav og ønsker.
Hjælp fra European House of Quality
Til at hjælpe dem igennem denne proces blev konsulent Anette Svenningsen fra konsulentfirmaet European House of Quality tilknyttet, og sammen gennemgik de alle nødvendige kvalitetssikringssystemer og processer, der kræves implementeret i virksomheden for at kunne blive certificeret. Processen kulminerede den 2. november 2012, hvor GreenPro ApS, uden anmærkninger, gik igennem den afsluttende auditering, som er sidste step i certificeringen, hvilket betyder, at de i dag kan bryste sig af at være ISO 9001 certificeret.
- Vi er utroligt glade og taknemmelige for al den hjælp, Anette Svenningsen og hendes kolleger fra European House of Quality har ydet. De har oplært os i alle systemerne og opkvalificeret vores virksomhed. Uden dem var det ikke lykkedes os at blive certificeret.
En ISO 9001 certificering giver vækstmuligheder
Ifølge Ole Sørensen vil investeringen i at blive ISO 9001 certificeret hurtigt blive tjent hjem. Helt konkret har det betydet, at GreenPro har indgået en leverandøraftale med Novo Nordisk om en stor mænge tastaturer, og virksomheden er sikker på, at ISO certificeringen også i fremtiden vil resultere i flere ordrer – både i Danmark, men også i udlandet.
Fakta GreenPro ApS
GreenPro ApS arbejder med produktion og udvikling inden for automation og industriel IT. Virksomheden har adresse i Dragør.
Fakta om Kvalitetsledelse – ISO 9001
Ved at blive certificeret efter en ISO standard får virksomheden et certifikat på, at den lever op til en international standard. ISO 9001 er et af de mest anvendte ledelsesværktøjer blandt produktionsvirksomheder. Ved at opnå certificering kan det ofte forbedre virksomhedens konkurrenceevne.
Fakta enviSMART
enviSMART var et miljørådgivningsprojekt under Enterprise Europe Network, som løb fra foråret 2010 til foråret 2012. Projektet tilbød små og mellemstore virksomheder ekspertise på miljøområdet ved at stille en bred vifte af services til rådighed, bl.a. miljørådgivere, hvis ekspertise er at forbedre virksomheders miljøpåvirkning og samtidig nedsætte omkostningerne bl.a. via rådgivning om ISO-certificeringer.
AI-drevet platform skal forbedre landbrugs- og fødevaresektorens styring af klimabaserede risici
Et nyt schweizisk-dansk projektsamarbejde har modtaget en bevilling på EUR 1,5 millioner fra Eurostars-programmet til at udvikle en AI-drevet platform til håndtering af klimarisici i landbrugs- og fødevaresektoren.
EENergy: Studsgaard forventer markant reduktion af energiforbruget med nye solcelleanlæg
Hos Studsgaard i Frederikshavn arbejder de målrettet på at mindske deres klimaaftryk og blive mere bæredygtige.
EENergy: Strandby Fiskerihavn forbedrer ventilationsanlæg og indeklimaet
Strandby Fiskerihavn er én af 41 danske virksomheder, der har fået bevilliget EENergy-midler til energieffektivisering. Midlerne er brugt til at forbedre deres ventilationsanlæg.
Dansk-koreansk projekt udvikler maritim satellitkommunikation
Sternula A/S blevet projektpartner i Eurostars-projektet MACORSAT, hvor de i samarbejde med en sydkoreansk partner og den danske virksomhed Dacoma skal udvikle løsninger til at få data så effektivt som muligt fra skib til land og omvendt via AIS 2.