MediTeam Consulting ApS
Dansk kobling i norsk-engelsk forskningssamarbejde
MediTeam Consulting ApS, en konsulentvirksomhed med speciale i at omsætte forskning til faktura, har gennem Enterprise Europe Network fået et værdifuldt forskningssamarbejde op at stå for en af virksomhedens kunder i Norge.
Ann Louring Roldan fra MediTeam Consulting ApS ejer og leder virksomheden sammen med Karen Windsløw, og begge har en stærk videnskabelig og kommerciel profil, som dækker hele sundhedsområde (Foto: MediTeam Consulting ApS)
MediTeam Consulting ApS har mange års erfaring - såvel forskningsmæssigt som kommercielt - fra ’life science’-branchen. Virksomheden har bl.a. specialiseret sig i at hjælpe forskere med at afkorte processen fra forskning til marked og løse udfordringerne undervejs – at omsætte ’forskning til faktura’. MediTeam samarbejder med mange specialister for at kunne sammensætte det rigtige team til enhver opgave. Via Enterprise Europe Network fandt MediTeam en engelsk virksomhed, der siden har haft et meget tæt samarbejde med en norsk biotekforskergruppe, som er kunde hos MediTeam.
En ny samarbejdspartner til gavn for en vigtig kunde
MediTeam er hele tiden på udkig efter nye samarbejdspartnere og kunder. Tilbage i 2010 så Ann Louring Roldan fra MediTeam Consulting ApS et interessant og relevant engelsk tilbud om samarbejde i nyhedsbrevet fra Enterprise Europe Network. Den engelske virksomhed havde udviklet en række reagenser til målrettet levering af DNA (desoxyribonukleinsyre) og RNA (ribonucleinsyre) til humane og animalske celler og havde benyttet denne teknologi til at begynde at udvikle behandlinger til forskellige former for kræft. Den engelske virksomhed søgte nu partnere, med hvem den kunne udvikle og teste disse behandlinger, og partnere, der kunne bruge teknologien til andre terapeutiske anvendelser.
Den engelske virksomheds tilbud om samarbejde passede perfekt til en af MediTeams kunder, en biotekforskergruppe hos NTNU, Norwegian University of Science and Technology i Trondheim. Ann Louring Roldan fik via Enterprise Europe Network hurtigt kontakt til den engelske virksomhed Genex i London, og det potentielle match mellem Genex og NTNU viste sig at være rigtig set.
Kombineret forskning
Samarbejdet mellem Genex og forskergruppen på NTNU kombinerer de to laboratoriers erfaring med at få lidt større molekyler ’det rigtige sted hen i cellerne’. Ved at kombinere metoderne er målet at optimere teknikken, så den på længere sigt kan anvendes til at optimere brug og udvikling af nye lægemidler.
- Samarbejdet har indtil videre fokuseret på at kombinere forskningen i de to laboratorier. Forskere fra NTNU og Genex har tilbragt tid i hinandens laboratorier lige siden, de fik kontakt i 2010, og samarbejdet har klart styrket forskningskvaliteten for begge parter, siger Ann Louring Roldan.
- Senest har en forsker fra NTNU besøgt Genex’ laboratorier hos Institute of Child Health i London i august 2011 for at tilegne sig teknikkerne dér. I december 2011 besøgte en Ph.D.-studerende fra London NTNU i Trondheim. Han tilbragte tre uger på laboratoriet for at lære de teknikker, som de bruger i Norge. Besøget var en stor succes, gav en række gode resultater og bragte projektet videre. En del af resultaterne vil indgå i Ph.D.-afhandlingen, fortsætter hun.
Samarbejdet mellem Genex og NTNU er således blevet udbygget fra den oprindelige aftale om siRNA (små, interfererende RNA-molekyler) og nanopartikler til at omfatte et bredere samarbejde omkring hele forskningen hos NTNU.
Fokus på kommercialisering af forskningsresultater
- MediTeam Consulting ApS vil naturligvis følge udviklingen i dette samarbejde og med vores kommercielle øjne på resultaterne byde os til i det videre forløb, siger Ann Louring Roldan, som fremover vil bruge Enterprise Europe Network til at finde nye life science samarbejdspartnere, der kan blive vigtige brikker i samarbejder om at kommercialisere danske såvel som udenlandske kunders forskningsresultater, eller som kan blive nye kunder for virksomheden.
- Med input fra danske og udenlandske forskere på workshoppen er vi kommet meget langt og har fået en unik forståelse af muligheder, begrænsninger og udviklingspotentialer. Processen har fået et ordentligt boost, og vi skal nu arbejde videre med den nye viden vi har fået, fortæller Gert Lading fra HeliScandia.
Fakta MediTeam Consulting ApS
MediTeam Consulting ApS er en konsulentvirksomhed fra Allerød, der i en årrække har hjulpet forskere, virksomheder og techtrans-enheder med at forenkle vejen fra forskningsprojekt til marked. Virksomheden har et tæt samarbejde med specialister inden for alle forskningsfelter og kan derfor sammensætte det optimale team til enhver opgave inden for hele life science spektret. Virksomheden ejes i fællesskab af Ann Louring Roldan og Karen Winsløw. Begge har en stærk videnskabelig og kommerciel profil, som dækker hele sundhedsområdet.
AI-drevet platform skal forbedre landbrugs- og fødevaresektorens styring af klimabaserede risici
Et nyt schweizisk-dansk projektsamarbejde har modtaget en bevilling på EUR 1,5 millioner fra Eurostars-programmet til at udvikle en AI-drevet platform til håndtering af klimarisici i landbrugs- og fødevaresektoren.
EENergy: Studsgaard forventer markant reduktion af energiforbruget med nye solcelleanlæg
Hos Studsgaard i Frederikshavn arbejder de målrettet på at mindske deres klimaaftryk og blive mere bæredygtige.
EENergy: Strandby Fiskerihavn forbedrer ventilationsanlæg og indeklimaet
Strandby Fiskerihavn er én af 41 danske virksomheder, der har fået bevilliget EENergy-midler til energieffektivisering. Midlerne er brugt til at forbedre deres ventilationsanlæg.
Dansk-koreansk projekt udvikler maritim satellitkommunikation
Sternula A/S blevet projektpartner i Eurostars-projektet MACORSAT, hvor de i samarbejde med en sydkoreansk partner og den danske virksomhed Dacoma skal udvikle løsninger til at få data så effektivt som muligt fra skib til land og omvendt via AIS 2.