Excel Data

Det fjerde skud ramte plet!

Da Excel Data i Herning i begyndelsen af juli 2010, med hjælp fra Enterprise Europe Network, fik udarbejdet en samarbejdssøgning, var det med forventning om at skabe en ny alliance med en udenlandsk partner. Ingen havde dog forestillet sig, at der allerede skulle være gevinst mindre end to måneder senere.

Salgsdirektør for InfoSuite Alfred Lage sammen med de to repræsentanter fra den nye slovenske partner 5 Element, Tamara Kalc og Matej Spindler. Foto: Excel Data

Henvendelse fra Slovenien

Den 24. august 2010 indløb den fjerde mail fra en udenlandsk virksomhed. Denne gang var henvendelsen fra en konsulentvirksomhed i Slovenien, der var interesseret i at komme i kontakt med Excel Data. Salgsdirektør Alfred Lage husker tydeligt henvendelsen.

- De tre første henvendelser var fra virksomheder, som efter vores vurdering ikke var interessante. Dialogen med dem stoppede derfor meget hurtigt. Den fjerde henvendelse var fra 5 Element D.O.O. i Slovenien. Den var umiddelbart spændende, fordi de allerede arbejder med Business Intelligence, og fordi de fremover ønsker at arbejde med den samme målgruppe, som vi har for vores InfoSuite løsning.

Den slovenske partner er nu klar

Henover efteråret 2010 har de to parter jævnligt skypet og talt i telefon i bestræbelserne på at finde ud af, om et samarbejde ville tilgodese begges interesser. - Nu er vi meget overbeviste om, at samarbejdet vil gavne begge, og derfor har vi i februar 2011 underskrevet en samarbejdskontrakt, siger Alfred Lage og fortsætter:

- Vi ligner hinanden i måden at forstå kunder på og i den kultur, vi ønsker i virksomheden, hvilket efter vores opfattelse er helt afgørende for et succesrigt samarbejde. Allerede i starten af marts lukkede vi posen helt op for vores nye partner og underviste dem i systemet. Dermed er de klædt på til at kunne sælge og implementere InfoSuite hos eksisterende og nye kunder.

Godt potentiale

Det er ikke sådan, at 5 Element D.O.O. nu skal klare sig selv. Alfred Lage og andre medarbejdere fra Excel Data vil deltage i møder med kunder i Slovenien efter behov og vil yde al den nødvendige support.

- Det vigtigste er, at vi hurtigt får skabt nogle tilfredse kunder i Slovenien, således at de kan være med til at udbrede den gode historie om InfoSuite og vores partner. Vi vil fra vores side gøre alt for at nå det mål, siger Alfred Lage.

- Vi tror på et godt potentiale i samarbejdet, svarer Alfred Lage på spørgsmålet om forventninger til fremtiden og fortsætter: - Og vi håber da, at vores samarbejdssøgning via Enterprise Europe Network vil give flere, lige så interessante henvendelser. Vi er glade for, at vi tog mod tilbuddet om hjælp til at søge partnere i udlandet, og vi vil gerne anbefale andre at gøre det samme.

Fakta Excel Data

Excel Data er konsulent- og softwarevirksomheden bag Business Intelligence-løsningen InfoSuite. Excel Data er etableret i Danmark i 1989 og har kontorer i Tyskland, Italien og Ukraine, beskæftiger i alt 50 ansatte og har mere end 20 års erfaring med Business Intelligence.

Læs mere her

Dansk-koreansk projekt udvikler maritim satellitkommunikation

Dansk-koreansk projekt udvikler maritim satellitkommunikation

Sternula A/S blevet projektpartner i Eurostars-projektet MACORSAT, hvor de i samarbejde med en sydkoreansk partner og den danske virksomhed Dacoma skal udvikle løsninger til at få data så effektivt som muligt fra skib til land og omvendt via AIS 2.