Teknologisk Institut/Life Science og BioModics
Et nyt plaster på såret
Nogle gange skal man reagere lynhurtigt på en spændende og relevant kontakt, fordi en god projektidé opstår og bliver konkretiseret meget tæt på en støtteordnings deadline - for derefter at væbne sig med stor tålmodighed for at kunne gå i gang. Det har GTS-instituttet Teknologisk Institut og life science-virksomheden BioModics måtte sande i et Eurostars-projekt under islandsk ledelse.
Anne Louise Dannesboe Nielsen, sektionsleder, ph.d. for Fødevareteknologi og Life Science ved Teknologisk Institut. (Foto: Teknologisk Institut)
I marts 2014 fik Enterprise Europe Network-konsulent Anders Skeem fra Agro Business Park tilsendt en islandsk partnersøgning på et Eurostars-projekt (se forklaring af Eurostars-programmet på side 9) om at udvikle plastre til sårbehandling indeholdende enzymer (proteaser) ekstraheret fra torsk. Vel at mærke en partnersøgning, hvor der kun var en uge til deadline.
Den islandske virksomhed Zymetech, der er specialiseret i forskning og produktion af enzymer fra havet, stod bag projektidéen og havde fået en islandsk Enterprise Europe Network-konsulent til at rundsende partnersøgningen.
Anders Skeem sendte med det samme partnersøgningen til Anne Louise Dannesboe Nielsen, sektionsleder, ph.d. for Fødevareteknologi og Life Science ved Teknologisk Institut, der straks kontaktede BioModics, som, hun skønnede, kunne være relevant at inddrage i projektansøgningen. Selvom der kun var en uge til deadline, vurderede begge parter, at projektidéen og ansøgningen var af så høj kvalitet, at de gik med.
Afslag resulterede i proof-of-concept
Desværre gik projektansøgningen ikke igennem. Ikke første gang i hvert fald! Senere blev den dog - med små ændringer, som var resultatet af, at projektpartnerne for egne midler havde brugt tid på at prøve konceptet af og skabe proof-of-concept - indsendt igen under Eurostars’ næste ansøgningsrunde, og denne gang gik den igennem til medfinansiering.
Opstart af ”Hybrizyme”
I efteråret 2015 var alle formalia i orden, så det tre-årige projekt ”Hybrizyme” kunne gå i gang.
De enzymer (proteaser) fra en koldtvandsfisk som torsken, der bruges i projektet, er særligt velegnede til behandling af fx kroniske sår. I projektet skal enzymerne indkapsles, og derefter indkorporeres de i silikone-hydrogeler (IPN - Interpenetrating Polymer Networks), som kan anvendes til sårbehandling. IPNerne består af et hybridmateriale med en del hydrofil-hydrogel og en fast silikone-del, og det er netop her, at BioModics kan bidrage med teknologi og kompetencer. Teknologisk Institut (afdelingerne for fødevareteknologi og kemi- og bioteknik) bringer dets store erfaring med at bruge viden til at udvikle nyt medicinsk udstyr ind i projektet.
Formålet med projektet er at udvikle et nyt og effektivt produkt. Flere multinationale topvirksomheder, der beskæftiger sig med sårplejeprodukter og -løsninger, har allerede vist interesse for at inkludere det nye produkt i deres portefølje.
- Teknologien, som Teknologisk Institut tilvejebringer, vil føre til en bedre udnyttelse af enzymerne i sårhelingsproduktet. Den udviklede teknologi har desuden store perspektiver, da der i dag indgår enzymer i mange typer produkter fra vaskemidler til fødevarer, hvor der ofte sker en delvis nedbrydning under anvendelsen. Når indkapslingsteknologien efter projektet udbredes til andre områder, vil der være store effektivitetsforbedringer i mange brancher, udtaler Anne Louise Dannesboe Nielsen fra Teknologisk Institut.
Martin Alm fra BioModics supplerer:
- BioModics’ IPN-teknologi er en platformsteknologi, der potentielt kan anvendes til mange forskellige medicinske formål, såsom at bekæmpe hospitalsinfektioner. At bruge teknologien til behandling af kroniske eller vanskelige sår er bestemt en interessant applikation, der kan hjælpe rigtig mange mennesker, som dagligt lider med sår, der ikke vil hele. Derfor er vi glade for den store interesse og tillid, vi møder fra etablerede partnere.
Fakta Teknologisk Institut/Life Science
Teknologisk Instituts division ’Life Science’ fokuserer på at høste fordelen af de nye biovidenskabelige erkendelser bredt til dansk industri. Divisionen arbejder på et højt fagligt og praksisnært niveau inden for bl.a. bioteknologi, IKT, fødevareteknologi og sundhed. Endvidere råder divisionen over omfattende højteknologiske laboratorier, som der drages nytte af i både kommercielle- og udviklingsopgaver.
Fakta BioModics
BioModics, som er etableret i 2008 og pt. har fem ansatte, er en innovativ dansk biotekvirksomhed med fokus på at bringe medicinsk udstyr, der kan forhindre infektioner erhvervet på hospitaler, på markedet. Beliggende på Teknologisk Institut har virksomheden opbygget en stærk patentportefølje af lovende nye teknologier, der skal udvikle nyt biofilmresistant medicinsk udstyr til at forhindre de alt for hyppige infektioner erhvervet på hospitaler. Andre fokusområder for virksomheden omfatter udvikling af silikonebaserede sårforbindinger og innovative lægemidler.
AI-drevet platform skal forbedre landbrugs- og fødevaresektorens styring af klimabaserede risici
Et nyt schweizisk-dansk projektsamarbejde har modtaget en bevilling på EUR 1,5 millioner fra Eurostars-programmet til at udvikle en AI-drevet platform til håndtering af klimarisici i landbrugs- og fødevaresektoren.
EENergy: Studsgaard forventer markant reduktion af energiforbruget med nye solcelleanlæg
Hos Studsgaard i Frederikshavn arbejder de målrettet på at mindske deres klimaaftryk og blive mere bæredygtige.
EENergy: Strandby Fiskerihavn forbedrer ventilationsanlæg og indeklimaet
Strandby Fiskerihavn er én af 41 danske virksomheder, der har fået bevilliget EENergy-midler til energieffektivisering. Midlerne er brugt til at forbedre deres ventilationsanlæg.
Dansk-koreansk projekt udvikler maritim satellitkommunikation
Sternula A/S blevet projektpartner i Eurostars-projektet MACORSAT, hvor de i samarbejde med en sydkoreansk partner og den danske virksomhed Dacoma skal udvikle løsninger til at få data så effektivt som muligt fra skib til land og omvendt via AIS 2.