REINÜ ApS
Tyske terrassebrædder blev til ny dansk virksomhed
Efter at have solgt sin virksomhed i 2010 var Martin Dufresne frisk på at starte en ny virksomhed op igen. Spørgsmålet var bare med hvad og hvordan! Løsningen fandt han hos Enterprise Europe Network, som hurtigt satte ham i forbindelse med tyske REINÜ-FEFA Produktions GmbH.
Foto: Martin Dufresne
Martin Dufresne gik og legede lidt med tanken om at sælge forskellige tekniske produkter til flere sektorer, bl.a. byggebranchen, landbruget og industrien, og havde samtidig flygtigt hørt om Enterprise Europe Network, så han besluttede sig for at kontakte det nærmeste kontor for en uforpligtende snak. At han efter den samtale allerede var et stort skridt videre, havde han ikke set komme.
Det perfekte match
Det var lidt af en aha-oplevelse for Martin Dufresne, at Enterprise Europe Networks metode med matchning via en veldefineret virksomhedsprofil kunne føre til en god håndfuld seriøse forespørgsler fra udlandet i løbet af kun tre måneder.
Han faldt med det samme for henvendelsen fra tyske REINÜ-FEFA Produktions GmbH, der fremstiller terrassebrædder af komposit, og som ledte efter udenlandske forhandlere, så det faldt lige i tråd med Martins ønsker og tekniske evner.
Kontakten blev hurtigt skabt med hjælp fra Enterprise Europe Network, og i marts 2011 efter kun godt to måneders forhandlinger dannede Martin Dufresne selskabet REINÜ ApS, som nu er eneforhandler af tyske REINÜ-FEFA Produktions’ produkter til det danske marked.
Kæmpe mulighed lige for næsen
Netværkets store force er bl.a., at det dækker 50 lande, så det er forholdsvist nemt at finde seriøse, egnede samarbejdspartnere, både nært og fjernt.
- Der ligger rigtig mange muligheder i det, man kan kalde nærområdet, så vi behøver ikke nødvendigvis altid at orientere os mod de allerfjerneste geografiske steder for at finde guldkornene, konstaterer Martin Dufresne.
Han mener samtidig, at endnu flere danske virksomheder burde være opmærksomme på Enterprise Europe Network og de muligheder, netværket giver:
- Min helt igennem positive oplevelse med Enterprise Europe Network har gjort, at jeg slet ikke kan lade være med at være en slags ambassadør for netværket og de muligheder, det kan give danske virksomheder. Jeg kan i min omgangskreds af virksomheder se flere, der har brug for at stifte bekendtskab med netværket.
Forventningens glæde
Martin Dufresne er nu én blandt ca. 5300 danske virksomheder, som har fået hjælp fra Enterprise Europe Network, og som driftig iværksætter ser han nu frem til at få godt gang i sin forretning.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det danske marked vil tage godt imod produktet, men jeg starter fra bunden, så der skal investeres tid og midler til at bygge forretningen op. Jeg ser derfor frem til højsæsonen til næste år, hvor jeg forventer at få gang i salget for alvor, slutter han.
Fakta REINÜ ApS
REINÜ ApS er en danskejet virksomhed med base på Nordfyn nær Bogense. Virksomheden, der har samarbejdspartnere over det meste af landet, leverer kundetilpassede løsninger inden for terrassebrædder produceret i kompositmateriale (blanding af træ og plast materiale). Yderligere haveprodukter, ligeledes i kompositmateriale, er undervejs.
AI-drevet platform skal forbedre landbrugs- og fødevaresektorens styring af klimabaserede risici
Et nyt schweizisk-dansk projektsamarbejde har modtaget en bevilling på EUR 1,5 millioner fra Eurostars-programmet til at udvikle en AI-drevet platform til håndtering af klimarisici i landbrugs- og fødevaresektoren.
EENergy: Studsgaard forventer markant reduktion af energiforbruget med nye solcelleanlæg
Hos Studsgaard i Frederikshavn arbejder de målrettet på at mindske deres klimaaftryk og blive mere bæredygtige.
EENergy: Strandby Fiskerihavn forbedrer ventilationsanlæg og indeklimaet
Strandby Fiskerihavn er én af 41 danske virksomheder, der har fået bevilliget EENergy-midler til energieffektivisering. Midlerne er brugt til at forbedre deres ventilationsanlæg.
Dansk-koreansk projekt udvikler maritim satellitkommunikation
Sternula A/S blevet projektpartner i Eurostars-projektet MACORSAT, hvor de i samarbejde med en sydkoreansk partner og den danske virksomhed Dacoma skal udvikle løsninger til at få data så effektivt som muligt fra skib til land og omvendt via AIS 2.